Sportsfiskerforeningen SALAR har adgang til ca. 6½ km. åløb ved Binderup Å op- og nedstrøms den lille hyggelige landsby Vokslev, 3 km. syd for Nibe. Dette midt i alt det grønne Himmerlandske blot 25 km. vest for Aalborg.
Lystfiskeriet i Binderup Å?
Det tager år at lurer
standpladserne for ørrederne af!
Åhh ja, vi ved det alt for godt. Men sådan har det altid været og sådan vil det heldigvis altid være. Uanset sidste års kendskab til åen, så forandre den sig, åen ... til det næsten ukendelige, og man må starte forfra. Og dét er én af faktorerne - ud af mange - der gør lystfiskeriet så udfordrende og spændende i Binderup Å og glæder os.
Sportfiskerforeningen SALAR blev etableret den 3. december 1965, hvor det blev bestemt at:
... der højest måtte være 15 medlemmer og som leje af lodsejerens vand, blev det besluttet at betale 10 øre pr. løbende meter åbrink.
Der er siden løbet lidt mere vand til fjords og referatet er i dag et varmt minde fra de mennesker, der skabte grobund for det, vi andre i dag skatter så højt.
Binderup Å er et ualmindeligt smukt stykke Danmark som frit slynger sig nordpå i det Himmerlandske landskab omgivet af bakkedrag, kalkskråninger, skovstykker og åbne vidder mod Limfjorden.
Åen er en kalkstrøm (chalk stream) med få tilløb af små bække, som tilsammen udgør grobunden for den enestående gode stamme af naturlige bæk- og havørreder, som åen er bærer af. Stammer, hvor specielt bækørredfiskeriet 'fra i tidernes morgen' har været kendt langt ud over de danske landegrænser og været frekventeret af enestående danske naturelskere og lystfiskere så som Julius Wedege, Poul Thomsen og Preben Torp Jacobsen. ... Og med tilladelse fra LBAa formidles hermed: Lystfiskerforeningen Binderup Aa's jubilæumsudgivelse anno 1991 som netop indeholder de flotte personlige og nærværende beskrivelser af denne helt enestående nordvente å i det Himmerlandske landskab.
Pr. 2013 angiver DTU Aqua i deres 'Plan for fiskepleje i Binderup Å' - gengivet og kommenteret under 'Fiskepleje' - at det samlede smoltudtræk fra Binderup Å er på ca. 12.400 stk. En undersøgelse i Giber Å indikerer, at ca. 10 - 20% af den udvandrende årgang vender tilbage for at gyde. Det betyder antageligt, at der trækker ca. 1.800 plus en mængde (anslået 450 = 25 %) gengangere af havørreder op i Binderup Å hvert år. Det kan man sætte i perspektiv som f.eks.:
En gennemsnitlig opgang på ca. 14 havørreder
om dagen i sæsonen fra og med medio maj
til og med oktober.
Eller sagt på en anden måde:
Pr. 1. november kan der potentielt
stå én havørred for hver 11 meter å-løb.
I dag er Binderup Å (jvf. ovenstående) mest kendt for sin massive opgang af havørreder og hvert år bliver de magiske 80 centimeter passeret af lystfiskere. Naturligvis er det på alle måder et dejligt hårdt slid at få en kleppert af den størrelse i nettet, men hvor mange der rent faktisk gør det hvert år, står officielt uvist hen, da der hverken foreningslokalt eller i regi af Sammenslutningen er en koordineret indsamling af fangstrapporter.
Binderup Å's udvikling optager naturligvis Sportsfiskerforeningen SALAR meget, men bestemt også mange andre udenfor lystfiskerkredse og åen har talrige gange været genstand for biologer o.a. fagfolks opmærksomhed - hvor som koriosum kan nævnes, at biologer har dykket i den og afklaret, at dybden i de tunge pools kan overstige tre meter, og at brinker talrige steder er udhulet under allag med over én meter.
Dé forhold opstiller naturligvis rigtig mange dejlige udfordringer for lystfiskere og når så forholdene bliver kryddert med en forårsvarm eksplosiv grødevækst, så er der ikke to dage, der er ens.
Sportsfiskerforeningen SALAR følger i Binderup Å de nationale lystfiskerregler med mindstemå på 30 cm. for bækørred og 40 cm. for havørred. Og derudover øvrige mindstemål som det fremgår af NaturErhverstyrelsens hjemmeside.
Det er ikke tilladt at hjemtage bæk- eller havørreder i tidsrummet fra og med 16. november til 1. april. Det er tilladt at fiske efter f.eks. regnbueørreder og gedder i tidsrummet fra og med 16. januar og fremefter.
Sportsfiskerforeningen SALAR har ikke særregler for anvendelser af f.eks. agn eller krogstørrelser.
Under fiskeri hos Sportsfiskerforeningen SALAR skal dokumentation for indbetaling af kontingent sammen med dukumentation for betaling af det nationale fisketegn, eller fritagelse herfor, kunne fremvises. For regelsæt for gæstefiskere henvises til Gæstekort.
Følg med i Binderup Å og lystfiskeriets og åens udvikling på Facebook og giv gerne dit besyv med i den åbne gruppe:
Vi er et varmt lystfiskerfællesskab og vi fanger Himmerlandske ørreder. Og det har vi gjort i over 50 år ...
... vi glæder os til at møde dig
- Knæk & Bræk -
... og velkommen i Sportsfiskerforeningen SALAR
Bill Davey - Havørred 83 cm. / 5 kg.
Havørred: Fra og med 16. november til og med 31. marts.
Bækørred: Fra og med 16. november til og med 31. marts.
Ingen p.t.
Oversvømmelse:
Sneen smeltede hurtigt i marts 2018 og Lars Christensen fik filmet det imponerende skue i Vokslev.
Tyksak:
Carl Johan 'Calle' Pedersen 21. september - Havørred 70 cm. - 5 kg.
Familedag:
Der gøres klar til snobrød.
Familedag:
Der hygges igennem ...
Familedag:
Dagens fangster.
Familedag:
Elias vandt tredje præmie - flot!
Vinterstemninger:
Foto: Per Thomassen
Foto: Anders Ejland Andersen
Smuk havørred:
Claus Erbs med havørred på 74 cm. og 5,6 kg.
Udvalgt video:
Havørreder på tørflue
Brug Fangstjurnalen for din og fiskenes skyld
DTU Aqua har udviklet Fangstjornalen. Den indeholder bl.a. muligheder for at registerer fangster og fangststeder og forhold samtidig med, at man giver videnskaben en hånd med vigtig viden om vores fiskebestande.
Sportsfiskerforeningen SALAR - en forening med bid
SALAR er en del af 'Sammenslutningen af Lystfiskerforeninger ved Binderup Å' og dermed
medlem af Limfjordssammenslutningen, som støtter det rekreative og bæredygtige fiskeri i og omkring Limfjorden