Skarv – når balancen i naturen udfordres
Skarven er en naturlig del af den danske natur og har i mange år været fredet. I dag er bestanden dog vokset markant i både Danmark og store dele af Europa. Det betyder, at skarven i visse områder skaber et meget stort pres på fiskebestandene– især i mindre åer, søer og i Limfjorden.
Problemet opstår ikke, fordi skarven findes, men fordi antallet lokalt kan blive så højt, at fiskene ikke kan nå at reproducere sig i samme tempo, som de bliver præderet.
Hvor meget spiser en skarv egentlig?
Mange undervurderer, hvor stort fødebehov en enkelt skarv har.
En voksen skarv spiser i gennemsnit 400–600 gram fisk om dagen.
Det svarer til omkring 150–200 kg fisk om året pr. fugl.
Når skarver jager i flok, kan de på kort tid tømme lange strækninger for fisk. Problemet handler ikke kun om mængden, men også om hvilke fisk der bliver taget- og hvilke fisk der bliver påvirket i de mest sårbare perioder.
Skarven tager mange forskellige fisk
Skarven er ikke kræsen. Den spiser mange forskellige fiskearter og tager typisk de fisk, der er mest tilgængelige i området. Derfor kan den påvirke både småfisk, yngel og smolt, men også større fisk – afhængigt af sæson og hvor den jager. Det betyder, at skarvens påvirkning ikke kun rammer én art, men kan lægge pres på flere dele af fiskebestanden på samme tid.
Særligt udsatte fisk er:
smolt på vej mod havet
yngel i åer og tilløb
gydefisk, som sikrer næste generation
Derudover bliver nogle fisk skadet under angrebog efterlades med alvorlige, ofte dødelige sår. I små og sårbare vandsystemer kan dette have meget store konsekvenser, fordi tabet rammer både nutidens fisk og den næste generation på samme tid.
Når presset fra skarv mindskes, får fiskebestandene bedre mulighed for at:
Situationen i Binderup Å
Ved Binderup Å oplever vi tydeligt effekten af det høje prædationstryk. Bestanden af ørred og andre arter er under pres, og fiskene har vanskeligt ved at opretholde et sundt og selvreproducerende niveau.
Hvis vi ønsker et levende vandløb med naturlig variation og robuste fiskebestande – også i fremtiden – er det nødvendigt at reagere rettidigt.
Regulering – med tilladelse og ansvar
Skarven er fredet, men lovgivningen giver mulighed for målrettet regulering, når der er dokumenteret skade på fiskebestande, og når indgrebet sker under strenge vilkår.
Carsten Ullerup leder arbejdet med skarvregulering ved Binderup Å og står i spidsen for indsatsen samt ansøgningerne om de nødvendige tilladelsertil regulering.
Derudover har Carsten oprettet Facebook-gruppen Skarvpatrulje Nordjylland, hvor der deles information, observationer og nyt om skarvproblematikken i Nordjylland.
Har du spørgsmål, observationer eller ønsker dialog, er du meget velkommen til at kontakte Carsten via gruppen.
(Facebook-gruppe: Skarvpatrulje Nordjylland)
Reguleringen udføres ansvarligt og kontrolleret.
Formålet er ikke at udrydde skarven, men at begrænse antallet i de mest sårbare områder og perioder, så fiskebestandene får mulighed for at komme i balance igen.
Skarv – et bredere problem
Udfordringerne med skarv er ikke begrænset til Binderup Å. I Limfjorden, langs de danske kyster og i flere åer, fjorde og søer – og også mange steder i Europa – opleves lignende problemer, hvor store flokke af skarver i perioder lægger et massivt pres på fiskebestandene og det samlede økosystem.
Derfor er lokal, målrettet regulering et vigtigt redskab i arbejdet for at beskytte både fisk, vandmiljø og biodiversitet.
Vores mål


Regulering i 2025 – fælles indsats
I 2025 har vi gennemført en målrettet og koordineret regulering af skarv i vores område. Ved udmundingen af Binderup Å er der reguleret 13 skarv.
Vores gode venner fra Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening har i samme periode reguleret 134 skarv.
Reguleringen er primært foretaget i Nibe Bredning, med enkelte indsatser i Halkær Bredning– alle inden for gældende tilladelser og regler.
I alt:147 skarv
Hvad betyder indsatsen for fiskene?
En voksen skarv spiser i gennemsnit 150–200 kg fisk om året.
Det betyder, at reguleringen i 2025 potentielt har beskyttet mindst 22 tons fisk– og muligvis endnu mere.
En stor tak til de få personer, der har stået for arbejdet i praksis. Det kræver tid, ansvar og tålmodighed – og indsatsen er gennemført kontrolleret og ansvarligt.
© 2026 Salar-nibe.dk · Alle rettigheder forbeholdes
SALAR er en del af 'Sammenslutningen af Lystfiskerforeninger ved Binderup Å' og dermed
medlem af Limfjordssammenslutningen, som støtter det rekreative og bæredygtige fiskeri i og omkring Limfjorden